Bestyrelsens beretning 2023, Horne Tistrup Aftenskole.
Den 26. april 2023 besluttede FTF, Tistrup og F&F Horne at danne en ny aftenskoleforening, som skulle hedde Horne Tistrup Aftenskole. Når sådan beslutning er taget, kræver det en del arbejde, især da den eksisterende Aftenskole hørte ind under F&F, Horne, men vi fik god hjælp fra DOF mht. sammenlægning og nye vedtægter. Den 24. maj afholdt F&F, Horne så ekstra ordinær generalforsamling - en positiv oplevelse med en god diskussion. Forslaget om fusionering af Horne Aftenskole og Tistrup Aftenskole blev vedtaget med 14 stemmer for og 1 stemme i mod. Nu var Horne Tistrup Aftenskole en realitet.
Helle og Lise har virkelig været i arbejdstøjet. Helle har fået lavet en flot hjemmeside, hvor man kan melde sig til hold og betale samtidig. Fået face book til at vise de samme annoncer som hjemmesidens. Lise arbejder på et nyt regnskabsprogram. Begge har de været på kurser sammen.
Så har Helle fået udgivet program på tryk til alle husstande i Horne, Tistrup og Hodde. Prøvet alle former for synlighed: Programmet lægges på bibliotekerne, Horne Brugs´infotavle, Tistrup News, Horne Posten og Face book grupper. Har haft stand til Torvedagen i Horne.
Vi er stolte af alle de hold, vi kan tilbyde deltagelse på. Af nye hold kan jeg nævne: Slægtsforskning, crepe blomster, julekor, farvning med plantefarver, møbelpolstring.
Lidt statistik: I 2022 blev der brugt 365 undervisningstimer, og vi havde 224 deltagere. I 2023: 517 undervisningstimer og 401 deltagere.
Bestyrelsen har holdt møder, hvor vi ligesom har prøvet at finde hinanden og fået overblik over økonomien og årets gang i aftenskolen. Så i fremtiden håber vi, at vi kan påtage os flere opgaver også medvirke praktisk og støtte lederen på de hold, hvor vi selv stiller op og rydder op.
Men bestyrelsens største opgave i det nye år er at finde en afløser for Helle. Helle har jo sagt sit job op pr. 31. maj 2024. Det er vi rigtig kede af, for Helle du har virkelig lagt din sjæl i opgaven som aftenskoleleder. Vi er glade for alt det, du har lavet. Og vi håber, at idet du og Lise har moderniseret aftenskolen, gør det nemmere for os at finde din afløser.
Til sidst vil jeg sige tak til bestyrelsen for godt samarbejde i. Tak til Helle og Lise for det store stykke arbejde I gør og tak for godt samarbejde.